I 1800-tallet rejste mange tusinde Vendelboer til Amerika, for at søge lykken i Guds eget land.
Da det hovedsageligt var tale om fattige tjenestefolk, arbejdere og husmænd, der rejste helt gratis.

Dette gratistilbud blev vedtaget lørdag den 6. oktober 1849 på det halvårlige kirkemøde i mormonernes hovedstad, Salt Lake City.
Ud over ønsket om at skaffe tilhængere, skyldtes beslutningen især voldsom mangel på arbejdskraft, efter at GUD selv, havde pålagt bevægelsen at kolonisere en ufrugtbar højslette mellem bjergkæder, saltsø og ørkener.
Nødvendige ressourcer kunne kun vanskeligt skaffes i USA, men muligvis, kunne der skaffes nybyggere fra Europa, hvis der vel at mærke
blev sørget for "gratis" transport. Kirkemødet besluttede sig derfor for en " EVIG REJSEFOND", skabt af velhavende mormoners formuer,
mens de fattige, og dem var der langt flere af, skulle låne pengene til rejsen fra fonden, men betale lånet tilbage med arbejdsydelser eller penge, når de var
vel nået frem.  Det var disse tilbagebetalinger der skulle gøre fonden "evig".

Hamborg til New York, 25. Maj 1866 til 16. Juli 1866

Den 25. Maj 1866 lettede skibet "Kenilworth" anker fra Elben i Hamborg og begyndte sin lange rejse over Nordsøen og Atlanterhavet
med sin værdifulde last, bestående af 684 emigranter, heraf 583 fra Danmark, 23 fra Norge, 73 fra Sverige og 5 fra Tyskland

Blandt de danske emigranter var 2 børnebørn af  Peder Marqvarsen og Johanne Nielsdatter ( 3 x tipoldeforældre)
Niels Christian Hansen og hans Hustru Mariane Thomasdatter
og Christian Hansen, ungkarl

Det blev besluttet at lægge ruten nord om Skotland, og på et tidspunkt havde stride modvinde blæst skibet så meget ud af kurs, at man
tydeligt kunne se klipperne ved Norges vestkyst. Snart var Shetlandsøerne og Orkneyøerne passeret, og der blæste gunstige vinde i omkring 3 uger.
Derefter var der modvind og tåge i 5 uger, hvilket gjorde rejsen lang og kedelig.
Kaptajn Brown og besætningen behandlede passagererne venligt og generøst, og gav dem alle de privilegier, der med rimelighed kunne forventes.
Rationerne var tilfredsstillende og de syge modtog god behandling.
den 16. Juli lagde skibet for anker ved Staten Island, og den 17. Juli gik emigranterne i land på Castle Garden.
Rejsen tog 52 dage. Der var 12 dødsfald, syv vielser og to fødsler undervejs.

Thomas Taylor, som igen i 1866 havde ageret emigrationsformidler for kirken, havde haft meget besvær med at arrangere den nødvendige transport
for emigranterne fra New York til Wyoming og Nebraska. Togselskaberne, hvis linier gik ud fra New York, havde tilsyneladende til hensigt
at spekulere på bekostning af Mormonerne, og bad dermed om usædvanligt høje priser for at transportere emigranterne vest på.
Efter en tur til Boston lykkedes det at få en tilfredsstillende kontrakt, der sikrede deres transport, ad en helt ny rute, som var flere hundrede mil længere,
men betydelig billigere end den direkte rute havde været.

Om aftenen den 17. Juli fortsatte emigranterne deres rejse på en stor fragtdamper til New Haven i Connecticut, hvor de ankom om morgenen
den 18. Juli. Efter nogle få timer fortsatte turen nordpå med tog gennem staterne Connecticut, Massachusetts og Vermont til Montreal i Canada.
Her fra var emigranterne nødt til at rejse i meget ubehagelige og beskidte fragt- og kvægvogne, gennem Canada, en rute som gik af den nordlige
bred af St. Lawrence floden og kysterne af  Lake Ontario og Lake Erie til St. Claire floden.
Emigranterne blev færget over St. Claire floden til Port Huron i Michigan, hvor bedre togvogne var til rådighed, og de snoede sig vej via
Chicago til Quincy i Illinois. En damper fragtede dem over Missisippi floden til Missisippi siden.
Efter en meget ubehagelig rejse gennem staten Missouri, hvor indbyggerne, ved næsten alle stationer, gjorde alt, hvad de kunne for at fornærme
emigranterne. De ankom til st. Joseph den 27. Juli og herfra sejlede de to dage med dampskib opad Missouri floden. På denne uudholdelige rejse opad floden
led de alle slags fornærmelser fra en ond besætning.

Om morgenen, søndag den 29. Juli nåede de endelig Wyoming i det sydøstlige Nebraska, og slog om eftermiddagen lejr på højdedragene
i og omkring byen. Kirken havde sendt mange til Missouri Floden for at hjælpe emigranterne, hvorfor de nødvendige forberedelser
til at begynde rejsen over sletterne, hurtigt blev klaret.
De rejste fra Wyoming den 2. August med Kaptajn Joseph Rawlings kvægtog , og ankom til Salt Lake City den 1. Oktober 1866

Her ruten, som emigranterne måtte tage