I midten af 1800-tallet var postbude ikke noget, som den danske landbefolkning så meget til. Men i takt med udviklingen på landet voksede behovet for bedre adgang til kommunikation, og med tiden blev der ansat bude i selv de mest tyndtbefolkede egne af landet. Snart blev landposten en velkendt og folkekær figur i landdistrikterne.

           De første landpostbude

I 1848 blev der på Generalpostdirektørens initiativ lavet et forslag om også at gøre Postvæsenet tilgængeligt for landdistrikterne. Forslaget var baseret på et forsøg, som postmesteren i Haderslev, Nicolai Nissen, to år forinden havde fået lov til at lave. Forslaget i 1848 sigtede mod at "gjøre Postvæsenet saa tilgængeligt som muligt for alle" og blev sendt til amtsråd og sogneforstanderskaber i hele landet. Det blev foreslået at oprette brevindleveringssteder langs de eksisterende postruter, hvis der var mere end fire mil (30 km) mellem posthusene. Her kunne de postbude, der kom forbi, aflevere og modtage forsendelser til de folk, der boede i nærheden.

En væsentlig udvikling begyndte fra 1876, hvor der blev etableret omdelingsruter hele vejen til landbefolkningens privatadresse. Med tiden blev stadig flere af udvekslingsruterne erstattet af omdelingsruter - også i de mest tyndtbefolkede egne af landet.
Af Ministeriet for offentlige Arbejders "Beretning om Postvæsenet og dets Virksomhed" (1919) fremgår det, at de sidste udvekslingsruter i løbet af finansåret 1907/8 er blevet erstattet med omdelingsruter. Med andre ord var der fra dette år altså daglig omdeling af post til hele den danske befolkning.
Landpost på ruten iført en hue, som blev fremsendt som model i 1891

I 1893 fik landpostbudene fuld uniform.
Hverdagens gode budbringere

Landposten blev med tiden en uundværlig del af hverdagen i landdistrikterne. Han var det omvandrende postkontor, der sørgede for åbne kommunikationslinjer til resten af landet. Hos landpostbuddet kunne kunderne både købe frimærker, tegne abonnementer på aviser og blade, bestille penge fra deres postgirokonto og betale regninger. Ofte var der mange penge med rundt på ruten- heriblandt "grisepenge", som var kontanter til landmændene fra slagteriet.


 

 

 

Søren Ole Christiansen
klar til dagens rute, som i mange år var
Sindal - Fjelsted- Teklaborg.

Han indtrådte i postvæsenet, som landpostbud
den 1. februar 1919

Han fik bevilget pension den 1. juni 1957